Tilbage til vidensbanken

Hvad er fordelsbonus?

I forbindelsen med trepartsaftalen i august 2016 besluttede arbejdsmarkedsparterne at indføre en såkaldt fordelsbonus, der gives op til 5000 kr. pr. helårselev.

Fordelsbonus gives til de virksomheder, der efter 1. januar 2017 indgår en uddannelseaftale med elever eller lærlinge, der går på en fordelsuddannelse.

En fordelsuddannelse er en erhvervsuddannelse, hvor der er et stort behov for arbejdskraft – enten nu eller i fremtiden.

I skal som virksomhed ikke gøre noget for at søge bonussen. Hvis I er berettiget til den, bliver den automatisk betalt til jeres NemKonto i midten af året – det følgende år.

 

Vigtige punkter at være opmærksom på

Selvom I kan finde jeres elevtype som værende elev på en fordelsuddannelse, er det ikke sikkert, at I får betalt 5000 kr.

Vær opmærksom på, at der overordnet er et loft på 20 mio. kr for fordelsbonusserne. Det vil sige, at man risikerer et lavere beløb end de 5000 kr. hvis flere virksomheder end forventet lever op til kravene for de samlede puljer.

Samtidigt skal de specifikke fordelsuddannelser leve op til en række kriterier sidst på året for at kunne give jer en bonus. Hvis ikke det lykkes, frafalder bonussen:

  • 90 pct. af eleverne på fordelsuddannelsen, der er kvalificeret til at begynde på hovedløbet, skal inden for tre måneder have indgået en aftale med en virksomhed.
  • Andelen af elever i skolepraktik på en fordelsuddannelse må ikke overstige 15 pct. af det samlede elevtal.

 

Fordelsuddannelser

(Liste for 2018)

  • Anlægsstruktør
  • Bygningsstruktør og brolægger
  • Automatik- og procesuddannelsen
  • Bager- og konditor
  • Buschauffør i kollektiv trafik
  • Elektronik- og svagstrømsuddannelsen
  • Entreprenør- og landbrugsmaskin-uddannelsen
  • Gastronom
  • Glarmester
  • Gourmetslagter
  • Grafisk tekniker
  • Handelsuddannelse med specialer
  • Industrioperatør
  • Industritekniker-uddannelsen
  • Karrosseriuddannelsen
  • Kranfører
  • Køletekniker
  • Landbrugsuddannelsen
  • Lastvognmekaniker
  • Maskinsnedker
  • Mejerist
  • Plastmager
  • Procesoperatør
  • Receptionist
  • Skibsmontør
  • Skorstensfejer
  • Slagter
  • Smed
  • Tagdækker
  • Teknisk isolatør
  • Tjener
  • Togklargørings-uddannelsen
  • Træfagenes byggeuddannelse
  • Turistbuschauffør
  • Vejgodstransport-uddannelsen
  • VVS-energi
  • Værktøjsuddannelsen

Hold dig opdateret

Tilmeld dig Elevplads.dks nyhedsbrev med fokus på tiltrækning og rekruttering af elever, lærlinge og trainees.

I nyhedsbrevet får du adgang til

  • De seneste blogindlæg
  • Nyeste e-bøger og cases
  • Tips og tricks til rekruttering af elever, lærlinge og trainees
  • Information om krav og regler inden for elevområdet