Tilbage til vidensbanken

Erhvervsuddannelser

At være “erhvervsuddannet” dækker over mange forskellige uddannelser. Derfor vil undervisningen og uddannelsernes indhold også variere fra uddannelse til uddannelse.

Fælles for dem er, at den undervisning, som eleverne modtager på erhvervsskolerne, er praksisorienteret og erhvervsrettet og tager oftest udgangspunkt i en virkelig case fra erhvervslivet.

Denne tilgang er med til at sikre, at eleverne allerede tidligt i uddannelsesforløbet får erfaring med den branche, som uddannelsen er rettet mod og er bedst muligt rustet til at komme i praktik i en virksomhed.

Det er også i løbet af skoleperioderne, eleverne tilegner sig den teoretiske viden, som skal anvendes til at løse opgaver i praksis.

 

De 4 hovedområder

Før en erhvervsuddannelse påbegyndes, skal eleven vælge et hovedområde, som grundforløbet skal bygges op om. I alt findes der 106 erhvervsuddannelser fordelt på følgende hovedområder:

  • Omsorg, sundhed og pædagogik
  • Kontor, handel og forretningsservice
  • Fødevarer, jordbrug og oplevelser
  • Teknologi, byggeri og transport

Under omsorg, sundhed og pædagogik finder du blandt andet uddannelser som pædagogisk assistent og social- og sundhedsassistent og hjælper.

Kontor, handel og forretningsservice omfatter blandt andet kontoruddannelsen, detailuddannelsen, finansuddannelsen og handelsuddannelsen.

Under hovedområdet fødevarer, jordbrug og oplevelser er der blandt andet uddannelser som kok, bager, landmand, gartner og frisør.

Hovedområder teknologi, byggeri og transport dækker typisk over de håndværksmæssige uddannelser som tømrer, maler og mekaniker, men også uddannelser, hvor det handler om at producere medier.

Når hovedområdet er valgt, skal eleven vælge den fagretning, som leder hen mod den ønskede uddannelse. Det er først ved slutningen af grundforløbets 1. del, det endelige valg skal træffes om, hvilken uddannelse eleven ønsker at fortsætte i.

 

Gode links

Hold dig opdateret

Tilmeld dig Elevplads.dks nyhedsbrev med fokus på tiltrækning og rekruttering af elever, lærlinge og trainees.

I nyhedsbrevet får du adgang til

  • De seneste blogindlæg
  • Nyeste e-bøger og cases
  • Tips og tricks til rekruttering af elever, lærlinge og trainees
  • Information om krav og regler inden for elevområdet